All for Joomla All for Webmasters
Om os

Om os

Vær beredt! - på grundig location management. Scoutshonor startede ud som en ambitiøs Ulveunge-service tilbage i 2010.


Om Scoutshonor
Siden da er kataloget af samarbejdspartnere vokset – i takt med duelighedstegnene inden for fagetI dag opererer Scoutshonor som location scout, location manager og location service producer/koordinator for visuelle produktioner over hele Danmark, og har erfaring med alt fra lokale, low-budget filmskoleprojekter til store amerikanske produktioner. Scoutshonor er til tjeneste med godt humør og en grundig arbejdsmoral, uanset hvor stor eller lille jeres produktion måtte være. Vores brede netværk af samarbejdspartnere i den danske film- og tv-branche gør det muligt for os at tilbyde vores kunder en effektiv og målrettet service hver gang.

Baseret på en virkelig historie!


Film og friluftsliv har altid spillet en hovedrolle i mit liv. Opvokset i Fredericia, hvor jeg tilbragte 5 år med mudrede støvler i den lokale spejdertrop. I løbet af min ungdom fik jeg en støvlespids indenfor i filmbranchen gennem arbejde som runner, produktionsassistent, statistkoordinator og location assistent på forskellige produktioner. Det gav mig et værdifuldt indblik i rutinerne og udfordringerne på en film- og tv-produktion. Jeg fandt efterhånden ud af, at arbejdet som location scout og location manager ville være den ideelle måde at integrere mine to halvdele i mit professionelle liv på – “The Lone Ranger” og holdspilleren. Scoutshonor kom til verden. I dag har jeg 13 års erfaring med location ledelse af visuelle produktioner. Forbrydelsen, Borgen, Kollektivet, Klovn, Lykke-Per og Stille Hjerte er eksempler på nogle af de produktioner, jeg har arbejdet på. I årenes løb har jeg udviklet et falkeblik for location-relaterede red flags på en produktion. Overblik, evnen til at forudse behov og udfordringer, samt en kompromisløs tilgang til sikkerhedsspørgsmål er mine styrker, når jeg er i marken. Har I brug for rådgivning omkring tilladelser, kender jeg procedurerne, og kan formulere forberedelserne omkring vejafspærring og andre forhold til mit netværk i kommuner og styrelser over hele Danmark. Jeg har også erfaring som lokal service producer, hvor jeg koordinerer internationale produktioner med hold på op til 150 mennesker. Jeg ser frem til nye udfordringer.

Why Choose Us?

Location Manager

Arbejdsro i lejren!
Efter mange år i den danske film- og tv-branche, er Scoutshonor et godt og sikkert valg, når I skal finde location manager. Vi har bred erfaring med visuelle produktioner, heriblandt periodefilm, og kender alt til vigtigheden af en velforvaltet location. Som jeres location manager tager vi hånd om parkeringstilladelser og afspærring af gader, og står samtidig for dialogen med butikker, næringsdrivende og beboere i området. Scoutshonor har gode forbindelser til kommune, politi, samt diverse styrelser over hele Danmark, særligt omkring København, og en konsekvent overholdelse af aftaler og tilladelser er en grundsten i vores arbejdsetik. Det kommer jer til gode når vi søger tilladelser til optagelser, afspærring – og sikrer jer et glidende produktionsforløb, både on og off set.

Location Scout

Med jeres vision i kikkerten!
Kortlægningen af dansk location-territorium er aldrig på stand by hos Scouthonor. Vi tænker både i levende billeder og photo shoots, når vi scouter, og har en forkærlighed for den autentiske og iøjnefaldende location – så vi kan skabe en original ramme til jeres optagelser/fotos. Uanset om I arbejder på film, tv-serie, reklame, photo shoot, eller events, kan vores indblik i landets locations hjælpe dit projekt på vej til at nå sit højeste kunstneriske og/eller kommercielle potentiale. Mange års erfaring har sikret os et solidt netværk af samarbejdspartnere hele vejen fra provins til storby, hvilket hjælper os til at finde det rette location match inden for en kort tidshorisont. Scoutshonor har patruljeret bakker, gader og kyster over det meste af Danmark, med et særligt fokus på København og omegn.

Location Arkiv

Location scouting – fra kontorstolen!
Som et af de første location scouting bureauer i Danmark, tilbyder Scoutshonor vores kunder en unik mulighed for at træde ud i den virtuelle vildmark og location scoute på egen hånd. Vores omfattende online arkiv service giver jer adgang til størstedelen af de locations, vi har samlet i årenes løb, og udstyrer jer med et overblik over, hvad Danmark – særligt København – har at byde på. Vores arkiv varierer bredt i location-typer, så I kan komme vidt omkring og gå på opdagelse i alt fra bølgende bakkelandskaber til luksusvillaer og skumle gyder. Søgemaskinen gør det nemt for jer at navigere i arkivet, så jeres søgen efter den perfekte location bliver så fokuseret og tidsbesparende som muligt. Arkivet opdateres løbende med nye locations fra hele landet.

Production Service

Er dansk ikke dit stærkeste sprog?
Scoutshonor er flydende i kunsten at hjælpe internationale produktioner med at finde locations, crew samt alt det praktiske til deres produktion – i alle hjørner af Danmark. Vi har mangeårig erfaring med internationalt samarbejde med partnere over hele verden, heriblandt Japan, USA, Sverige, Tyskland, og Island. Vi location scouter for film, TV, reklamer, photo shoots og events, og har med tiden udviklet en samlet production service designet til at få jeres produktion til at køre på skinner hele vejen fra A til Z. Production service fra Scoutshonor inkluderer fund af locations, arrangering af tilladelser, hyring af lokal arbejdskraft, samt varetagelse af catering, billeje og hotel bookings. Kort sagt, vi fungerer som fleksibel lokal location service i den udformning netop jeres produktion behøver.

Focused, hard work is the real key to success. Keep your eyes on the goal, and just keep taking the next step towards completing it. If you aren’t sure which way to do something, do it both ways and see which works better.
John Carmack - Google Inc